22. januar 2016

Praksisnære kurser i Region Syddanmark

Alle iværksættere og mikrovirksomheder i Region Syddanmark kan deltage på gratis kurser arrangeret af Projekt Medstrøm i samarbejde med Business Kolding, Fremtidsfabrikken, Spinderihallerne og IDEA Entrepreneurship/SDU Kolding.

Uanset, hvor du befinder dig på din iværksætterrejse - lige fra den første idé til opstart, vækst og ekspansion - er der et tilbud om et forløb, der kan hjælpe og udvikle dig.
Fælles for forløbene er, at du får et personligt og fagligt kompetenceløft samtidig med, at du får mulighed for at udvikle din idé i et tværfagligt setup.

Fire udviklingsforløb
Projektet omfatter p.t. fire udviklingsforløb:
TANKESTRØM, som er for dig, der går med den spirende idé og måske er klar til at tage springet som kommende kreativ iværksætter?
POWER UP, som er et opstartsforløb for dig, der er kommet videre fra idéfasen og har fået et CVR-nummer og nu er klar til at tage skridtet videre og starte egen virksomhed.
STRØMSTYRKE, som er for dig, der har en etableret virksomhed og nu er klar til at udvikle og skabe vækst i din virksomhed.
HØJSPÆNDING, som er for dig, der er klar til at sprænge rammerne ved at udnytte din virksomheds gazellepotentiale eller danne samarbejde i konsortier.

Læs mere
Du kan læse mere om tilbuddet herhvor du også kan finde kontaktoplysninger, hvis det har vakt din interesse at komme på et af forløbene.

Steen Petersen, virksomhedsrådgiver, Krifa Erhverv

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.