16. september 2015

Gratis pensionstjek


Få et gratis pensionstjek og bestem selv over dit liv. Vi har indgået en aftale med Pension for Selvstændig, som betyder, at Pension for Selvstændige kan tilbyde dig en gratis gennemgang af dine pensionsforsikringer.

Som kunde i Krifa Erhverv sikrer du dig en indtægt, hvis du skulle blive arbejdsløs. På samme måde bør du sikre dig indtægter i tilfælde af tab af erhvervsevne. Og endelig bør du sikre dig en indtægt, når du holder op med at arbejde.

Gratis pensionstjek
Derfor tilbyder Pension for Selvstændige et gratis pensionstjek til dig, der er kunde i Krifa Erhverv. Ved samtalen får du en individuel og personlig gennemgang af dine behov, krav, ønsker og muligheder.

Hvem er Pension for Selvstændige?
Pension for Selvstændige er en non-profit-organisation stiftet af en række (håndværks)organisationer for selvstændige, og når du kontakter os, sørger vi for, at du bliver kontaktet af en lokal rådgiver, der er klar til at holde et rådgivningsmøde, hvor du ønsker det.

Attraktiv velfærdspakke
Pension for Selvstændige har forhandlet en meget attraktiv velfærdspakke på plads med både pension, forsikringer og sundhedsordning. Du kan vælge at gøre brug af hele velfærdspakken eller fx alene sundhedsordningen, hvor du som kunde i Krifa Erhverv kan modtage en særlig attraktiv og billig ordning. Læs evt. mere om denne sundhedsordning.

Flere fordele
Med en pensionsopsparing får du udgiften til pension med ind i din virksomheds økonomi; og du bliver mindre (konjunktur)afhængig af at skulle/kunne sælge din virksomhed for et stort beløb, når du stopper.
Samtidig får du en indbetalingsforsikring, så der fortsat indbetales til pension, selv om du mister din arbejdsevne. Derudover kan kreditorer ikke røre din pension, hvis det skulle gå så galt og du må dreje nøglen om
Endelig kan du for et beskedent beløb få adgang til en række ekstra ydelser, hvis uheldet er ude.

Selvstændige sparer mindre op
Ifølge Brancheorganisationen Forsikring og Pension sparer 69 procent af de selvstændige mindre end 20.000 kr. op til pension om året. Til sammenligning gælder det kun 20 procent af lønmodtagere.

Manglende opsparing kan blive dyrt
Den manglende pensionsopsparing kan komme til at koste dig dyrt. Vi tror ikke, at samfundet i fremtiden har råd til at udbetale så meget i folkepension. Så det er om at få sparet op til sig selv, hvis man vil være sikker på at have et solidt økonomisk fundament for sin alderdom.

Kontakt til Pension for Selvstændige
Kontakt Pension for Selvstændige via dette link, og de kontakter dig.

Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.