3. juni 2015

Ferie som selvstændig


Som selvstændig har du kun de penge at holde ferie for, som du selv har lagt til side. Du har kun feriepenge, hvis du har været ansat hos en arbejdsgiver.

Når du driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan du ikke få udbetalt feriedagpenge fra a-kassen.
Det gælder også, selvom du måske har modtaget et brev fra os om, at du har ret til et bestemt antal feriedage.
Du kan nemlig kun få feriedagpenge, hvis du er endeligt ophørt med din virksomhed og enten er jobsøgende eller i arbejde som lønmodtager. Lønarbejdet må ikke være i din egen eller din ægtefælles virksomhed.

Egen optjent ferie fra et lønmodtagerforhold
Hvis du har optjent nogle feriedage fra en periode, hvor du har arbejdet som lønmodtager, kan du søge om at få feriepengene udbetalt for de dage.

Feriepenge fra feriekonto
Hvis dine feriepenge er overført til Feriekonto, skal du hæve penge derfra. Det skal du selv gøre via deres hjemmeside feriekonto.dk.
Du skal bruge din NemID for at hæve pengene. Deres hjemmeside guider dig igennem det.

Andet feriekort/feriebevis
Hvis du har været ansat hos en arbejdsgiver, der benyttede sig af en feriekortordning med en arbejdsgiverforening, skal du selv underskrive feriekortet og sende det til din tidligere arbejdsgiver, som skal udbetale dig pengene.
Hvis arbejdsgiveren ikke eksisterer længere, skal du sende feriekortet til den arbejdsgiverforening, som feriekortordningen var lavet med. For så er det dem, der skal udbetale feriepengene til dig.

Niels Henrik Kjær Lassen, a-kassekonsulent, Krifa Erhverv.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.