25. marts 2015

Nyt design af www.krifaerhverv.dk

Vi har fået nyt design på vores hjemmeside. Her er en kort beskrivelse af siden, så du let kan finde rundt på den.









Øverst oppe på siden har vi følgende knapper:

Her har du adgang til alle de produkter, der ligger i a-kassen, og de produkter, du kan tilkøbe.
Du finder vejledning og svar på mange spørgsmål, både om opstart, drift og ophør af virksomhed.
Du har også direkte adgang til Mit Krifa, hvor du logger på med dit NemId.


Længere nede på siden har vi delt vores produkter og vejledning op i nogle kategorier, alt afhængig af din situation.
Under Iværksætterafsnittet har vi samlet produkter og vejledning til dig, der tænker på at starte virksomhed, eller som lige er startet.
Under afsnittet "Etableret" har vi samlet produkter og vejledning til dig, der er godt i gang med en virksomhed.
Du kan også være i den situation, at du er "på vej til" noget helt andet. Det vil være relevant for dig at læse en del herfra.

Noget længere nede på siden sammensætter vi oplysninger ud fra andre kriterier, nemlig de mest brugte links.

Vi håber, du kan finde det, du har brug for, ellers er du meget velkommen til at komme med en kommentar om, hvad du mangler. Så ser vi på det.


Niels Henrik Kjær Lassen, a-kassekonsulent, Krifa Erhverv


Skriv kommentar » Læs mere…

24. marts 2015

God arbejdslyst

God arbejdslyst er mere end bare en hilsen. I Danmark arbejder vi hver eneste uge halvdelen af vores vågne tid, og derfor skal arbejdet jo gerne give mening.

God arbejdslyst er, når vi giver en hjælpende hånd eller et venligt ord med på vejen. God arbejdslyst er, når vi befinder os på den rette hylde og føler, at arbejdet giver mening. God arbejdslyst er, når vi kan udvikle os, lære og vokse i vores arbejde. God arbejdslyst er, når vi føler os sikre og trygge i det, vi laver. God arbejdslyst er, når vores arbejde gør en forskel for andre. Med andre ord alt det, der giver os lyst til arbejdslivet.

Hjælp til at bevæge dig
Vi har en klar mission: Vi vil skabe god arbejdslyst.Vi sætter arbejdslyst på dagsordenen og giver inspiration og hjælp til, at du kan bevæge dig i dit arbejdsliv.
Vi håber, at vi kan berige dit arbejdsliv ved at sætte fokus på områder, der betyder noget for dig.

Din trivsel det vigtigste
Din trivsel er det vigtigste i dit arbejdsliv, og der er rigtig meget at gøre for os alle for at løfte den gode arbejdslyst i fællesskab. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at du kan have god arbejdslyst. For god arbejdslyst er fundamentet for et langt og godt arbejdsliv.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

Væksthjulet - din vej til succes

Som kunde i Krifa Erhverv kan du deltage i et webinar om Væksthjulet, som er et dialog- og planlægningsværktøj, som klarlægger dine potentialer inden for 20 udviklingsområder.

I webinaret dykker vi et lag ned i din forretning, hvor vi med Væksthjulet sætter fokus på de forskellige indsatsområder i din virksomhed.

360° perspektiv
Samtidig får du inspiration til handling ved at få sat navn på de vigtigste områder, der skal arbejdes med for at møde hver udfordring. Det giver i alt 20 udviklingsområder, der tilsammen sikrer et 360° perspektiv på, hvad der skal til, for at virksomheden kan få vækst.

Webinar på fire lektioner
Webinaret afvikles som fire lektioner over fire timer, med korte pauser mellem lektionerne. Før webinaret sender vi dig selve Væksthjulet, og efter webinaret får du alt det materiale, der bliver brugt, så du kan have det i din egen værktøjskasse.
Desuden får du en smart lille personprofilsanalyse med feedback og en individuel Væksthjulssamtale med fokus på lige netop dig og din virksomhed

Tidspunkt og tilmelding
Webinaret er enten tirsdag 21. april kl. 8 til 12 eller torsdag 7. maj kl. 16 til 20. Du kan tilmelde dig via linkene.
Webinaret er lavet i et samarbejde mellem Erhverv Randers, Favrskov Erhvervsråd, Business Kolding og Krifa Erhverv.

Steen Petersen, virksomhedsrådgiver, Krifa Erhverv
Skriv kommentar » Læs mere…

Virksomhedskøb er ikke kun for de store

Man læser ofte om, at store danske og internationale koncerner opkøber virksomheder for store millionbeløb. Disse koncerner har vurderet, at det vil gavne koncernens vækst at opkøbe en specifik virksomhed.

 
Som lille virksomhed eller iværksætter har man også mulighed for at opkøbe en anden lille virksomhed og derved hurtigt få flere kunder, ny teknologi eller en rationaliseringsfordel.
17.000 virksomheder står overfor et generationsskifte, og måske skal du eller din virksomhed overtage en af disse? En helt ny hjemmeside forsøger at guide en virksomhedskøber fra de første tanker over søgningen til det endelige køb.

Seminarer om at købe en virksomhed
Desuden henviser den til korte seminarer om at købe en virksomhed. Virksomhedskøber.dk - som hjemmesiden hedder - opridser de fem faser, der er i et virksomhedskøb:
1) Personlige overvejelser – hvorfor er det, at du og/eller din virksomhed vil købe en virksomhed?
2) Søgning af virksomhed – hvor finder man virksomheder til salg, og hvad skal man kikke efter?
3) Forhandlinger og aftaler – når en virksomhed er fundet, hvordan forhandler man den bedste aftale?
4) Køb og finansiering – hvordan skal værdien af virksomheden fastsættes og hvilke finansieringsmuligheder er der?
5) De første 100 dage – når virksomheden er overtaget, hvordan vil du så sikre, at købet bliver så godt som muligt?

Besøg virksomhedskober.dk og bliv guidet til et godt virksomhedskøb.

Kom med til halv pris
Virksomhedskøber.dk tilbyder Krifa Erhverv-kunder at komme med på seminarerne til halv pris, dvs. til 124 kroner inkl. forplejning. For at få rabbatten skal du bruge en kode, som du kan få ved at kontakte os her.


Steen Petersen, virksomhedsrådgiver, Krifa Erhverv
Skriv kommentar » Læs mere…

19. marts 2015

Lavere priser på økonomistyringsprogram

Vores tilbud til Krifa-erhverv-kunder på økonomistyringsprogrammer fra IT-Effect er blevet endnu bedre. Priserne på to af pakkerne er blevet lavere.

Økonomistyringssystemet er Microsoft Dynamics C5 2015, og vi tilbyder det igennem vores samarbejdspartner IT-Effect.
Der er tre pakkeløsninger. Den billigste koster 178 kroner, som den hele tiden har gjort. Men pakke 2 er nedsat fra 399 kroner til 279 kroner, pakke 3 fra 550 kroner til 399 kroner. Alle priser er pr. måned.

Fleksibelt og skræddersyet
I og med at der er tre pakker at vælge imellem, er der en løsning til alle virksomheder uanset størrelse og behov. Og man kan opgradere i takt med, at virksomheden vokser.
Øvrige fordele er, at man får adgang til gratis kurser i den nyeste viden inden for den pakke, man har valgt; at man kan bruge systemet på både pc, mobil og tablet og har onlineadgang til en kæmpe kursusdatabase.

Læs mere og vælg
Du kan læse mere om og købe IT-Effects attraktive tilbud til Krifa Erhvervs kunder her.

Steen Petersen, virksomhedsrådgiver, Krifa Erhverv
Skriv kommentar » Læs mere…

17. marts 2015

Bedre Statoil-aftale


Krifa Erhverv-kunder med Statoil-kort får nu mere i rabat hos Statoil og kan også bruge kortet hos Ingo og automatstationerne 1-2-3.

Vi har aftalt en bedre rabat med Statoil, så den nu er 5 øre bedre. Indtil nu har den været på 121 øre på en liter diesel i forhold til listeprisen. Den er nu på 126 øre. Samtidig er det blevet sådan, at kortet også kan bruges hos Ingo (tidligere Jet).

De nye forbedringer gælder allerede for jer, der har et Statoil-kort via Krifa Erhverv. Hvis du ikke har et Statoil-kort, kan du bestille det via vores hjemmeside, hvor du også kan se en oversigt over alle rabatter på Statoil-kortet.

Nogle af dem er:
  • 126 øre rabat på diesel pr. liter i forhold til listeprisen.
  • 96 øre rabat på benzin pr. liter i forhold til listeprisen.
  • 35 procents rabat på bilvask i forhold til salgsprisen på tankstationen.

Du vælger selv, hvor mange Statoil-kort du bestiller, og du kan bruge rabatten både ved kørsel for virksomheden og privat.
Hvis du har ansatte, kan du også give dem et Statoil-kort. Kortet er gratis. Du bestemmer selv, om dine ansatte alene må bruge kortet ved kørsel for virksomheden eller også privat. Regningen vil under alle omstændigheder blive sendt samlet til din virksomhed.

Rabatten er på listeprisen
Bemærk, at rabatten bliver givet i forhold til listeprisen og ikke i forhold til pumpeprisen på tankstationen. Hvis pumpeprisen er lavere end listeprisen minus rabatten, betaler du pumpeprisen. Det giver dig sikkerhed for, at du altid får en lav pris. Du bliver derfor fri for at holde øje med priserne på brændstof.

Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv
2 kommentarer » Læs mere…