24. februar 2015

Få hurtigt svar på spørgsmål om ansættelse og afskedigelse

Vi har en aftale med Kristelig Arbejdsgiverforening om, at du som kunde i Krifa Erhverv har en direkte og gratis hotline til dem. På den kan du hurtigt få svar på spørgsmål om ansættelse og afskedigelse.

Vi har bedt Kristelig Arbejdsgiverforening om at give en nærmere beskrivelse af, hvad du kan bruge hotlinen til. Det er, hvad deres juridiske konsulent Grith Amdi Bach og journalist Stefan Vase gør i det følgende.

Hyppige spørgsmål
De spørgsmål, som selvstændige stiller i hotlinen, er meget forskellige. Men de kredser ofte om de samme emner: Ansættelse, opsigelse og sygdom:
  • Jeg har en medarbejder, der konstant har ’klatfravær’. Kan jeg gøre noget?
  • Jeg skal ansætte en funktionær. Har de krav på pension?
  • Jeg har en medarbejder, der er syg. Kan jeg kræve, at hun kommer på arbejde alligevel?
  • Kan min medarbejder kræve at holde ferie på et bestemt tidspunkt?
  • Har elever ret til ferie med løn?

Bemandet med erfarne jurister
Juristerne i hotlinen er altid klar til at hjælpe dig videre. Hotlinen er bemandet med jurister, som ikke laver andet end at rådgive selvstændige om ansættelsesforhold. Derfor får du også hurtig hjælp og kompetente svar.

Juridisk hjælp, men ikke sagsbehandling
Juristerne kan ikke træffe beslutningen for dig. Det er heller ikke en del af aftalen, at de skal løse et komplekst problem, der kræver sagsbehandling, møder med fagforeninger og retssager. Til det formål har du brug for en advokat eller en arbejdsgiverforening, evt Kristelig Arbejdsgiverforening.

Kom videre på et oplyst grundlag
Hotlinen hjælper dig videre, så du får et mere oplyst grundlag at træffe en beslutning på. En selvstændig afsluttede for nylig en samtale sådan her: ”Tak for hjælpen. Nu har jeg fået noget at arbejde videre med.” Og sådan slutter mange samtaler i hotlinen. Kristelig Arbejdsgiverforening glæder sig til at hjælpe dig videre! Hurtigt og kompetent!

Sådan kommer du i kontakt med hotlinen
Du kan kontakte Krifa Erhvervs juridiske hotline om personaleforhold 8213 2232. Denne hotlinen er en af i alt syv juridiske hotlines i Krifa Erhverv. Læs evt. om de øvrige hotlines på Krifa Erhvervs hjemmeside.

Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv 

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.