16. september 2014

Amino - et mødested for mange iværksættere

På Amino er der artikler om en lang række emner, som kan være relevante for dig som iværksætter/selvstændig. Du har også mulighed for at skrive et debatindlæg og få andres kommentarer til din udfordring.

Vi har fortalt om den største iværksættergruppe på Facebook: Iværksætter Netværk. Når det gælder sociale medier for iværksættere/selvstændige, er Amino også relevant.
Amino blev stiftet i foråret 2005 af iværksætteren Martin Thorborg. I dag har Amino 10 fuldtidsansatte medarbejdere, som tilbyder en række ydelser.

Amino Debat
Stedet hvor iværksættere hjælper hinanden med alt fra moms, salg, marketing m.m.

Amino Blogs
Her kan iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende få en blog og dele deres tanker med andre ligesindede.

Amino Virksomhedsbørs
Danmarks største website for køb og salg af virksomheder. Mere end 1.200 virksomheder er på ethvert givent tidspunkt til salg.

Amino Bestyrelsesbørs
Find et nyt bestyrelsesmedlem eller din nye bestyrelsespost. Det er gratis og anonymt, og mere end 1.000 bestyrelsesmedlemmer har valgt at stille sig til rådighed.

Amino Lokalebørs
Har du brug for et nyt kontor, et lager, et butikslokale, eller har du et erhvervslejemål, du skal af med, så er Amino Lokalebørs stedet for dig. Mere end 9.000 lokaler står klar til udlejning.

Amino Svar
Et omfattende iværksætterleksikon, der vedligeholdes af Aminos brugere.

Amino Kapital
Stedet, hvor investorer og små virksomheder mødes. Amino Kapital samler folk med interesse i at udlåne eller investere i små og mellemstore virksomheder og gør det let for kapitalsøgende at kontakte investorer og udlånere.

Krifa Erhverv er med
Krifa Erhverv er også med på Amino. Jeg har en ekspertblog, hvor jeg jævnlig skriver artikler om a-kasse i forhold til selvstændige og iværksættere.
Gå på opdagelse på Amino.  Du kan også gå direkte til min ekspertblog på Amino.

Niels Henrik Kjær Lassen, a-kassekonsulent, Krifa Erhverv

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.