22. september 2014

Brug design som vækstfaktor


Eksperter i designtænkning og innovation tilbyder at dele deres viden og lære fra sig om at bruge design som vækstfaktor.

Eksperterne er organiseret i netværksorganisationen D2i (Design to Innovate). De består bl.a. af Viden-partnerne Syddansk Universitet - Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse og Designskolen i Kolding.

Introduktioner, konsultationer og efteruddannelse
D2i tilbyder:
  • Introduktioner, som giver et indblik i designtænkning og lærer deltagerne at bruge en række konkrete designredskaber.
  • Designkonsultationer. En 1-dags workshop om, hvordan designere arbejder med at forandre processer, og hvordan man kan bruge en designproces.
  • Design Update om de nyeste trends indenfor design og innovation.
  • Efteruddannelse af designere. En to-dages workshop om et udvalgt emne.
  • Design Camp Konference. Konference med oplæg fra fremtrædende virksomhedsledere og forskere.

Hvis du vil vide mere og tilmelde dig
D2i er bl.a. finansieret af EU-midler, og de fleste af deres aktiviteter er gratis. Dog kræver det, at man registrerer sig som partner, da det er en betingelse for, at D2i kan få EU-midler.

Læs mere om D2i og mulighederne for at få adgang til deres viden og aktiviteter og blive en del af af stort netværk på deres hjemmeside.

Steen Petersen, virksomhedsrådgiver, Krifa Erhverv
Skriv kommentar » Læs mere…

18. september 2014

Attraktivt tilbud på økonomistyring


Sammen med iteffect kan vi tilbyde en attraktiv løsning på økonomistyring fra Microsoft.

På baggrund af flere henvendelser fra vores kunder har vi undersøgt mulighederne for at tilbyde et it-økonomistyringssystem. Det har resulteret i, at vi nu igennem vores samarbejdspartner iteffect kan tilbyde det nye Microsoft Dynamics C5 2014.

Mange fordele
Fordelene ved det tilbud, vi har forhandlet med iteffect, er:
  • Der er tre pakkeløsninger, så der er en løsning til alle virksomheder uanset størrelse og behov.
  • Du kan opgradere i takt med, at din virksomhed vokser.
  • Du får adgang til en kæmpe online-kursusdatabase.
  • Du kan bruge systemet på både pc, mobil og tablet.
  • Gratis kurser, hvor du bliver opdateret om den nyeste viden inden for den softwarepakke, du har valgt.

Få mere at vide
Du kan her læse mere om iteffects attraktive tilbud til Krifa Erhvervs kunder.

Steen Petersen, virksomhedsrådgiver, Krifa Erhverv
1 kommentar » Læs mere…

16. september 2014

Gratis specialistrådgivning i Århus


Cirka 15 torsdage om året kan du komme til specialistrådgivning hos STARTVÆKST Århus. Virksomheder, selvstændige og iværksættere kan få gratis rådgivning af fagspecialister.

Møderne finder normalt sted på torsdage mellem kl. 17.00 og 19.00. Der er ingen tidsbestilling, så du møder bare op. Det er på adressen Incuba Science Park, Åbogade 15, 8200 Århus N.

Du kan typisk få 15 minutter hos den enkelte fagspecialist for at få afklaret dine virksomhedsmæssige udfordringer.

Rådgivningen er gratis og foregår i fuld fortrolighed.

På specialistrådgivningen kan du møde:
  • Revisorer
  • Advokater
  • A-kassekonsulent
  • Markedsføringskonsulent
  • Forsikringsrådgiver
  • Rådgivere fra SKAT
  • Konsulenter fra STARTVÆKST Århus
Her kan du se datoerne for specialistrådgivningen.
Krifa Erhverv og Dana deltager på skift med a-kasse konsulenter.

Niels Henrik Kjær Lassen, a-kassekonsulent, Krifa Erhverv
Skriv kommentar » Læs mere…

Amino - et mødested for mange iværksættere

På Amino er der artikler om en lang række emner, som kan være relevante for dig som iværksætter/selvstændig. Du har også mulighed for at skrive et debatindlæg og få andres kommentarer til din udfordring.

Vi har fortalt om den største iværksættergruppe på Facebook: Iværksætter Netværk. Når det gælder sociale medier for iværksættere/selvstændige, er Amino også relevant.
Amino blev stiftet i foråret 2005 af iværksætteren Martin Thorborg. I dag har Amino 10 fuldtidsansatte medarbejdere, som tilbyder en række ydelser.

Amino Debat
Stedet hvor iværksættere hjælper hinanden med alt fra moms, salg, marketing m.m.

Amino Blogs
Her kan iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende få en blog og dele deres tanker med andre ligesindede.

Amino Virksomhedsbørs
Danmarks største website for køb og salg af virksomheder. Mere end 1.200 virksomheder er på ethvert givent tidspunkt til salg.

Amino Bestyrelsesbørs
Find et nyt bestyrelsesmedlem eller din nye bestyrelsespost. Det er gratis og anonymt, og mere end 1.000 bestyrelsesmedlemmer har valgt at stille sig til rådighed.

Amino Lokalebørs
Har du brug for et nyt kontor, et lager, et butikslokale, eller har du et erhvervslejemål, du skal af med, så er Amino Lokalebørs stedet for dig. Mere end 9.000 lokaler står klar til udlejning.

Amino Svar
Et omfattende iværksætterleksikon, der vedligeholdes af Aminos brugere.

Amino Kapital
Stedet, hvor investorer og små virksomheder mødes. Amino Kapital samler folk med interesse i at udlåne eller investere i små og mellemstore virksomheder og gør det let for kapitalsøgende at kontakte investorer og udlånere.

Krifa Erhverv er med
Krifa Erhverv er også med på Amino. Jeg har en ekspertblog, hvor jeg jævnlig skriver artikler om a-kasse i forhold til selvstændige og iværksættere.
Gå på opdagelse på Amino.  Du kan også gå direkte til min ekspertblog på Amino.

Niels Henrik Kjær Lassen, a-kassekonsulent, Krifa Erhverv
Skriv kommentar » Læs mere…

Reglerne for at bruge cookies


Der er regler, du skal overholde, hvis du bruger cookies på din hjemmeside (for eksempel hvis du har en webshop). Vi har bedt advokatfirmaet Brockstedt-Kaalund om at forklare, hvad du skal være opmærksom på.

Når du bruger cookies på din hjemmeside, skal du ifølge cookielovgivningen informere besøgende på hjemmesiden om det, og du er i udgangspunktet forpligtet til at få deres samtykke til, at du lagrer deres cookies.
Det er dog ikke nødvendigt at få den besøgendes samtykke, hvis brugen af en cookie er nødvendig for at kunne gennemføre en tjeneste, som den besøgende udtrykkeligt har bedt om.

Eksempel på undtagelse
Et eksempel på en undtagelse er, at du ikke skal lagre oplysninger om en brugers indkøbskurv på en webshop. Begrundelsen er, at en elektronisk indkøbskurv er en nødvendig forudsætning for at kunne gennemføre den pågældende tjeneste (salg af varer på internettet), og brugeren anses for udtrykkeligt at have bedt om tjenesten (salg af varer på internettet), blot og bare ved at været gået ind på hjemmesiden.

Hvad er en cookie?
En cookie er en fil, der giver den, der ejer/driver en hjemmeside (for eksempel en webshop) mulighed for at lagre oplysninger om besøgende og deres adfærd på hjemmesiden. Oplysninger, der lagres i cookies, kan for eksempel være statistik om brugerens adfærd (med henblik på at målrette markedsføring til brugeren), og oplysninger om, hvad brugeren har lagt i sin indkøbskurv i webshoppen.

Erhvervsstyrelsens vejledning
Du kan læse mere på  Erhvervsstyrelsens vejledning om reglerne.

Få svar ved at bruge vores juridiske hotline
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 7227 7800 og gøre brug af vores Juridiske Hotline, som er gratis for dig som kunde.
Vi sætter dig i kontakt med vores samarbejdspartner advokatfirmaet Brockstedt-Kaalund. Hos dem skal du spørge efter advokat Søren Hedegaard Frederiksen, som er specialiseret i alt, hvad der vedrører handel på nettet.

Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv
Skriv kommentar » Læs mere…