21. august 2014

Iværksætternetværk på Facebook


Vi er blevet opmærksom på en Facebookgruppe, der os bekendt er Danmarks største gruppe for iværksættere på Facebook - både med hensyn til aktiviteter og antal medlemmer.

Facebookgruppen hedder Iværksætter Netværk og er åben for alle med interesse for iværksætteri og forretningsdrift. Gruppen giver gode muligheder for videndeling og networking.

Nye virksomheder bliver præsenteret, og i form af spørgsmål-svar mellem deltagerne er der meget viden og inspiration at hente om alt muligt lige fra idefasen over opstart til effektiv drift.

Mange emner og vinkler
Iværksætter Netværk består af mange forskellige virksomheder og personer. Så emner og spørgsmål bliver belyst fra mange forskellige vinkler. Men fælles er interessen for iværksætteri.

Et univers af gode råd, tips og tricks
Som medlem af Iværksætter Netværk bliver du en del af en samlet platform om iværksætteri og entrepreneurskab. Du får adgang til et univers af gode råd, tips og tricks, og du kan få inspiration fra andre og udvide din horisont ved at læse om andre virksomheder.

Vokser med rekordfart
Iværksætter Netværk oplyser, at de vokser med rekordfart. De får dagligt nye medlemmer, en øget aktivitet og et stigende netværkssamarbejde. Der er lige nu over 7.000 medlemmer i gruppen, og på ét år stilles der 6.000 spørgsmål, som der er mellem 40.000 og 60.000 svar til.

Her er link til Facebookgruppen Iværksætter Netværk.


Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv

2 kommentarer:

22. august 2014 kl. 08.04 JulieC

Husk også Danmarks Iværksætteruge på Facebook: https://www.facebook.com/uge47

22. august 2014 kl. 08.51 Hasse Hagsteen

Godt input JulieC. Der er rigtig mange spændende arrangementer i uge 47. Krifa Erhverv arrangerer også en række webinarer (en slags web-seminarer).

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.