22. maj 2014

Carlog - smart app til kørselsregnskab


Du kan klare dit kørselsregnskab hurtigt og nemt med app'en Carlog. Den kræver ikke andet af dig, end at du har en smartphone og vil betale 1 krone om dagen for app'en.

Den er udviklet af en af vores aktive kunder i net-I-værk.
Det har været en fornøjelse for mig at prøvekøre app'en Carlog. Du henter den gratis i App-store, hvor den har navnet Carlog System. Du kan prøve den i en måned, og derefter koster den 1 kr. om dagen.

Så snart du har indtastet nogle faktuelle oplysninger, er app'en klar til brug, og den er nem at bruge.

Du kan navngive ture og gruppere dem, så du har mulighed for at skræddersy dit kørselsregnskab, som du vil. Det kan være med følgende oplysninger, som opfylder, hvad bogføringsbilag vedrørende udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse skal indeholde:
  • Modtagerens navn, adresse og cpr-nummer
  • Identifikation af den anvendte bil (fx registreringsnummeret)
  • Kørslens erhvervsmæssige formål
  • Dato for kørslen
  • Kørslens geografiske mål med eventuelle delmål
  • Det antal kørte kilometer
  • De anvendte satser
  • Beregning af befordringsgodtgørelsen
  • Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol.

Carlog er det nemmeste system, jeg har prøvet, og som samtidig opfylder alle de krav, der er til et kørselsregnskab inkl. 60-dages-reglen.

Steen Petersen, virksomhedsrådgiver, Krifa Erhverv

3 kommentarer:

24. juni 2014 kl. 11.05 Johnni Møller

Jeg bruger Windows Phone, og kan derfor ikke læse ud fra dette om jeg har adgang til den app

24. juni 2014 kl. 11.36 Hasse Hagsteen

Hej Johnni! Carlog er udviklet til Iphone og Android telefoner, men desværre ikke Windows Phone.

21. juli 2014 kl. 15.33 Mollerikken

Jeg har lavet et gratis alternativ, der virker på alle smartphones. Det er ikke fancy, men den kan det mest nødvendige. Opret en bruger på kilometerpeter.dk så får du et link, du kan bogmærke på mobilen. Så virker den som en helt almindelig app.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.