8. januar 2014

Tilskud til udvikling


Du har mulighed for at få tilskud til at udvikle din virksomhed.

Hvis du vil udvikle nye produkter, nye teknologier, nye processer eller gå ind i nye samarbejder eller på nye markeder, kan du måske få tilskud fra EU eller fra regionale, nationale, og nordiske tilskudsordninger.

EU Center hjælper
Betingelser og regler for tilskud ændrer sig løbende, så EU Center vil vejlede dig om dine muligheder. De kan bl.a. hjælpe dig med at
  • vurdere dine muligheder for tilskud
  • fortælle om krav og betingelser for tilskud
  • skaffe relevant ansøgningsmateriale
  • finde udenlandske projekter, du kan indgå i, eller udenlandske projektpartnere.

EU Center skriver ikke ansøgninger for dig, men kan henvise til konsulenter, der kan hjælpe med det. Du kan læse mere om mulighederne for tilskud og om, hvordan du kommer i kontakt med EU Center, på deres hjemmeside.

Har du erfaringer med at søge EU-midler, så skriv gerne dine erfaringer i en kommentar her på bloggen.

Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.