26. august 2013

Juridisk Hotline - atypiske ansættelser



Ud over de seks hotlines, vi har skrevet om her på bloggen og i nyhedsmailen, har det vist sig, at der er behov for en syvende hotline om atypiske ansættelser: Juridisk Hotline - atypiske ansættelser

Vi har oplevet direktører, som har juridiske spørgsmål til deres ansættelseskontrakt, og vi har oplevet freelancere, som har behov for at få gennemset kontrakter. Både direktører og freelancere kan opleve, at de falder uden for, hvad fagforeninger typisk forsikrer.  Det kan du nu som kunde i Krifa Erhverv få hjælp til hos os gennem vores hotline om atypiske ansættelser.
 
Svar fra specialister
Vi har lavet en samarbejdsaftale med advokatfirmaet Brockstedt-Kaalund. Det er Brockstedt-Kaalunds jurister og advokater med speciale i ansættelsesret, som besvarer dit kald. De kan bl.a. svare på spørgsmål om:
  • Er den kontrakt, jeg som direktør har indgået med firmaets bestyrelse, i orden?
  • De krav, klausuler og benefits bestyrelsen har medtaget i direktørkontrakten, hvad har de af betydning for mig?
  • Hvad skal jeg som freelancer være opmærksom på, når jeg udfører en opgave for en kunde?
  • Hvad skal jeg tage med i kontrakten, når jeg som freelancer udfører en opgave for en kunde?
Hvordan får du kontakt med hotlinen?
Du ringer til os på telefon 7227 7800, og vi omstiller til hotlinen. Hotlinen står til din rådighed alle hverdage kl. 9-15.

Hvad er dine muligheder, hvis du oplever, at hotlinen ikke er tilstrækkelig?
Hotlinen giver dig et telefonisk svar på dine spørgsmål. Hvis du har brug for mere, kan du få yderligere hjælp fra Brockstedt-Kaalund mod betaling.Tag eventuelt en dialog med Brockstedt-Kaalund om det.

Hvem er Brockstedt-Kaalund?
Brockstedt-Kaalund er et landsdækkende advokatfirma med 80 medarbejdere, der har kontorer i Silkeborg, København og Herning. Kristelig Fagbevægelse har haft et mangeårigt samarbejde med Brockstedt-Kaalund.

De øvrige seks hotlines
Vores øvrige seks hotlines er:
Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.