27. maj 2013

Juridisk Hotline - Personalejura


Hvad skal der stå i ansættelsesbeviset? Hvad er satsen for G-dage? Må man fyre en sygemeldt medarbejder? Spørgsmål som disse er det vigtigt at kende det rigtige svar på. Ellers risikerer du, at det bliver dyrt. Som kunde i Krifa Erhverv er det spørgsmål, du kan få gratis svar på via vores telefoniske hotline.

Vi har lavet en samarbejdsaftale med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA). Det er KA's jurister og advokater med speciale i ansættelsesret, som besvarer dit kald. De rådgiver hver dag mange arbejdsgivere og kan også rådgive dig. De kan svare på spørgsmål om:
  • Ansættelse - hvad skal der stå i ansættelsesbeviset?
  • 1., 2. og 3. ledighedsdag - hvad er satsen for G-dage?
  • Afskedigelse - må man fyre en sygemeldt medarbejder?
  • Ferieplanlægning - skal alle tre ugers sommerferie holdes i sammenhæng?
  • Alkoholpolitik på arbejdspladsen - hvordan kommer man i gang?
  • Opsigelsesvarsler - hvor langt varsel skal man give?
  • Arbejdsmiljø - hvornår skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant?
  • Medarbejderes barsel - hvem betaler hvad, og hvor længe?
  • Medarbejderes fleksjob - hvad skal jeg overveje, når jeg ansætter?
  • Personalegoder - hvordan er reglerne?
  • Medarbejderes sygedagpenge - kan jeg forsikre mig?
  • Mails - må jeg læse mine ansattes mails?
  • Søgnehelligdage - skal jeg betale?
  • Lægeerklæring - hvornår og hvordan?
Hvordan får du kontakt med hotlinen?
Du ringer til os på telefon 7227 7800, og vi giver dig telefonnumret til hotlinen. Du er også velkommen til selv at ringe til hotlinen på telefon 82 132 232. Husk at oplyse dit CVR-nr. Hotlinen står til din rådighed alle hverdage kl. 9-15.

Hvad er dine muligheder, hvis du oplever, at hotlinen ikke er tilstrækkelig?
Hotlinen giver dig et telefonisk svar på dine spørgsmål. Hvis du har brug for mere, kan du blive medlem i KA.Tag eventuelt en dialog med KA's medarbejder om det.

Hvem er KA?
KA er en arbejdsgiverforening, bosiddende i Randers. KA har 12 ansatte. Godt 1000 virksomheder er medlemmer i KA. Kristelig Fagforening og KA har tegnet overenskomst for KA´s medlemsvirksomheder. Læs mere om KA på KA's hjemmeside.

Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.