16. april 2012

Krifa Erhverv flytter til ny adresse


 Kristelig Fagbevægelse bygger nyt domicil i Aarhus. Her samler vi medarbejdere fra tre adresser i Aarhus og Randers. Krifa Erhverv flytter med til det nye domicil den 21. maj 2012.

Kristelig Fagbevægelse, og herunder Krifa Erhverv, har igennem årene oplevet en markant vækst. Det har blandt andet betydet, at vi har sprængt rammerne på de tre adresser. Vi har derfor valgt at bygge et nyt fælles kontor i Aarhus. Her får i alt 350 medarbejdere deres fremtidige arbejdsplads.

Fra 21. maj 2012 kan du møde os på adressen:
  • Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N
Vores åbningstider pr. telefon og på kontoret er uændrede. Se åbningstiderne her.

Det er i den forbindelse vigtig for os at markere, at Krifa Erhverv fortsat er en selvstændig enhed. Selvstændige i Krifa Erhverv vil fortsat opleve, at de bliver serviceret af 20 specialiserede a-kassekonsulenter, som udelukkende arbejder med selvstændige. Vi får blot kontorfællesskab med vores kollegaer i lønmodtagerorganisationerne.

Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv

1 kommentarer:

14. maj 2012 kl. 09.15 Hasse Hagsteen

Flytningen er desværre udskudt 14 dage. Vi er på den nye adresse fra og med den 6. juni 2012.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.