22. marts 2012

Få mere trafik på din hjemmeside via Google

Som selvstændig er en af vores vigtigste marketingplatforme vores hjemmeside. Det er derfor vigtigt, at vores kunder finder vores hjemmeside, og at mødet med hjemmesiden i sidste ende resulterer i salg. Vi har bedt en af vores tidligere phonere Gün Üret om at fortælle om Google optimering. Beskrivelsen er lidt lang, men vi tænker, den er relevant.

Få mere trafik fra Google
Den organiske trafik fra søgeresultaterne er essentiel, hvis din hjemmeside skal klare sig godt mod konkurrenternes. Dels er de besøgende, i modsætning til Google Adwords, gratis, men hvad der er vigtigere, er de relevante, og de har aktivt søgt efter et produkt, du forhandler.

Det kræver dog en indsats at komme i toppen af søgeresultaterne. Søgeordsoptimering er en kontinuerlig proces, hvor der er op imod 200 parametre, du kan justere på. Jo flere parametre du har optimeret, desto højere vil din side rangere på dine søgeord. Jeg vil her forsøge at redegøre for nogle af de vigtigste grundprincipper bag søgeordsoptimeringen.

Duplikeret indhold
Al tekst på din hjemmeside skal være unik. Søgemaskinerne lever af at præsentere de mest relevante søgeresultater for deres besøgende, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis det samme resultat dukker op mere end én gang på en given søgning. Hvis en side med højere autoritet end din, har den samme tekst liggende, så er det meget sandsynligt, at din side vil blive fjernet fra søgemaskinernes indeks. En af de største faldgruber er produktbeskrivelser fra leverandøren, der ukritisk bliver sat ind på de forskellige produktsider. Beskrivelserne findes typisk både på leverandørens egen hjemmeside og på andre kunders. Sørg derfor altid for at skrive dine egne tekster - dette giver dig en stor fordel over for konkurrenter, der ikke gør det.

Duplikeret indhold kan også opstå, selvom alle dine tekster er unikke. Dette sker hvis din hjemmesides teknik driller. Kan du tilgå siden med både www og uden www? Dette ser søgemaskinerne som to selvstændige domæner og din sides værdi devalueres. Bed din webmand om at lave en 301-viderestilling fra den ene side til den anden. En 301-viderestilling fortæller søgemaskinerne, at siden permanent er blevet flyttet, og de besøgende viderestilles automatisk til den korrekte side.

Indgående links
I arbejdet med at søgeordsoptimere din side er indgående links stadig en af de vigtigste faktorer. Som hovedregel skal du forsøge at få alle de links, du kan. Når det så er sagt, så er der links, der giver mere værdi end andre. Et link fra en relevant side med den korrekte ankertekst, er langt mere værd, end en tilfældig blogkommentar omhandlende noget, der ligger fjernt fra din branche. Ankerteksten på et link, er de ord, der linker videre. Ofte er det ord som "klik her" eller "køb produktet her", men dette fortæller søgemaskinerne intet om, hvor linket fører hen. Det er derfor bedre at bruge sigende ankertekster som f.eks. "havemøbler i træ" eller "havestol i hvid teak".

Sørg for at have en bred diversitet i dit linkbyggearbejde. Få links fra leverandørers og kunders sider, vær aktiv på foraer og link ud fra din signatur, kommenter på relevante blogindlæg og skriv gæsteindlæg på eksterne sider med et link tilbage til din egen. Linkbygge er et af de vigtigste enkeltstående elementer for at få gode placeringer i søgemaskinerne.

Sidetitler og metabeskrivelser
Dine sidetitler skal være unikke og afspejle indholdet på undersiden. Sidetitlen er de ord, der står i toppen af browseren. Denne fortæller søgemaskiner, hvad den pågældende underside handler om og hjælper til, med at få siden indekseret korrekt. Hvis din hjemmeside omhandler havemøbler, vil en beskrivende aidetitel for et havemøbelsæt i teaktræ f.eks. være:

Havemøbelsæt i lakeret teaktræ | (BRANDNAVN)

Denne sidetitel er kort og præcis. Den inkluderer brand-/produktnavnet, så folk der søger efter dette, ikke er i tvivl om, at det findes her. Sidetitlen vises også i søgeresultaterne, når din side dukker op:

De to linier nedenunder sidetitlen er metabeskrivelsen. Denne har som sådan ikke indflydelse på dine placeringer, men derimod på din CTR (click through rate). Jo mere præcis og opfordrende din metabeskrivelse er, desto flere vil også klikke på dit link og blive ført til din side.

Husk at udfylde metabeskrivelser og sidetitler til alle dine undersider. Sidetitlen bør højst bestå af 70 tegn (inkl. mellemrum) og metabeskrivelsen bør holdes inden for 154 tegn. Alt efter dette vil ikke blive vist i søgeresultaterne.

Fakta om Gün Üret
Gün Üret, konsulent indenfor online markedsføring, brugervenligt design og konverteringsoptimering. Få gratis gode råd og tips til at forbedre din hjemmeside. Bliv klogere i vores WIKI over online markedsføringsbegreber.

Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv

14 kommentarer:

25. marts 2012 kl. 19.04 Sebastian

Det er nogle fine tips, og man kan komme langt, hvis man bare holder sig til disse. Der er dog mange flere ting man også kan optimere, og de fleste vil sikkert allerede have det svært ved at rette/forstå disse, hvis de har et dårligt CMS-system.

Men fint, fint indlæg Gün :)

28. marts 2012 kl. 22.39 Torben A.

Tak for rådene. Meget brugbart, da vi skal relancere vores webshop.

29. marts 2012 kl. 14.09 Anette Margie Nielsen

Jeg er også redaktør af min egen hjemmeside og underviser desuden i webkommunikation på IBC, og kan kun give medhold i at søgeordsoptimering er meget mere omfattende. Men alt har en begyndelse og Gün Ürets råd er et fint sted at starte.

17. april 2012 kl. 11.26 Jeppe

Jeg synes det er helt vildt svært at få skrevet nogle gode, beskrivende tekster, altså metabeskrivelser. Men jeg tror det betyder meget. Der er jo ikke noget ved at rangere højt i et søgeresultat, når ingen gider klikke på dit link!

17. april 2012 kl. 15.22 Gün Üret

Hej

@Sebastian, Torben og Annete Margie - Tak for jeres kommentar. Jeg er glad for, at i synes om indlægget.

@Jeppe - Tak for din kommentar. Du har helt ret i, at en topplacering ikke er meget bevendt, hvis ingen klikker sig igennem. Når jeg forfatter metabeskrivelser, forsøger jeg altid at forberede den besøgende på, hvad denne kan forvente, når han eller hun klikker på linket. Google vurderer også et parameter som afvisningsprocenten (den procentdel der forlader din side fra destinationssiden) i vægtningen af søgeresultaterne og derfor bør dine metabeskrivelser være beskrivende for indholdet. De sidste par ord i en metabeskrivelse, er altid en opfordring til at klikke på linket. Man bør ikke undervurdere hvad korrekt call-to-action kan gøre for ens konverteringer eller CTR.

23. april 2012 kl. 15.54 Henning

Jeg synes i øvrigt, at det er en ret god ide at tage højde for Google optimering INDEN man begynder at lave for mange ting på sin hjemmeside. I så fald bliver man nødt til at lave det hele om igen, og det er ikke bare sådan ligetil.

22. maj 2012 kl. 23.34 Jesper

Desværre er det sådan at mange hjemmeside udviklere ikke tager højde for søgemaskineoptimering.

Bare søg på "velkommen" eller "velkommen til" på Google. Det viser tydeligt at mange intet aner om title og description på hjemmesider :-)

24. maj 2012 kl. 08.58 Martin Olsen

God kort beskrivelse af SEO. Vil dog godt berige indlægget med:

1. Sørg for du har MASSER af unik tekst på din side. Google skal gerne have noget at tage fat i når den finder din side - gennem alle de links du skaber.

2. Sørg for der hele tiden skabes NYT indhold på din side. Google elsker sider der forandrer sig. Det tolker den som AKTIVE sider.

3. Få oprettet Google Analytics på din side, så du kan følge strømmen af besøgende. Kig på de sider som har HØJ afvisningsprocent. De er farlige. Find ud af om du kan gøre noget for at nedbringe denne procentandel af besøgende der forsvinder så hurtigt. I yderste konsekvens kan dem nemlig skade din samlede score på siden.

Jeg varetager selv alt SEO på min egen webshop hvor jeg sælger legetøj. Jeg har arbejdet med SEO i mange år, og kender efterhånden de faldgruber man kan havne ud i. Men grundlæggende er det bare at kaste sig ud i det. Men skulle du have behov for hjælp arbejder jeg også som konsulent.

25. juni 2012 kl. 16.35 Michael

Overvej at bruge en journalist, som har lært at skrive unikt kvalitetsindhold til nettet: http://www.tambou.dk/web-design-hjemmeside

Michael

7. juli 2012 kl. 02.35 Twenty søgemaskineoptimering

Godt indlæg. Det er meget interessant at få nogle bud på, hvad du mener er gode ting inden for søgemaskineoptimering. Jeg har selv startet virksomhed og er på udkig efter akasse, hvorfor jeg kom forbi Krifa. Jeg overvejer, hvorvidt det kan betale sig for mig, da jeg ikke har de store udgifter endnu.

Jeg varetager på nuværende tidspunkt alt SEO på min hjemmeside, og ser allerede gode resultater. Det er vigtigt at de tekniske ting er i orden, hvis man vil frem på søgemaskinerne. Og det er vigtigt, at have det rigtige indhold, hvis man ønsker at optimere sin konvertering, når man så har fået folk derind. Jeg synes derfor det er næsten ligeså vigtigt at snakke om konverteringsoptimering som søgemaskineoptimering.

26. juli 2012 kl. 13.28 Mathias Schmidt

Rigtig godt og yderst brugbart indlæg.

18. oktober 2012 kl. 15.38 Micheal

Google Adsense er et affilieret pay per click program, der har taget internettet med storm. Der er et væld af websteder dedikeret udelukkende til Google Adsense. Google Adsense er en god måde for en lille hjemmeside ejeren til at tjene nogle ekstra penge. Brug af Adsense kræver ikke nogen speciel viden, bare en computer og en arbejdsgruppe web site.
Regards,
zenointernational.com/dk/

29. november 2012 kl. 21.30 Flemming Bækdal

@Gün Üret
Ved tråden er ca. et halvt år gammelt - men prøver lige med et spg.
Er der nogen ide i at 301 viderestille et "tomt" domæne til en anden aktiv side??
Jeg har et helt nyt domæne der aldrig har været indhold på - så der er ingen artikler eller andet indhold der har søgemæssig værdi. Vil det givet noget at viderestille det domæne til et andet?? (ud over at hvis nogle taster det ny domæne url så havner de på det andet.

Bør jeg for at få mere værdi ud af det ikke at viderestille selve hoved domænet "nytdomæne.dk" og i stedet skrive nogle artikler på undersider "nytdomæne.dk/side1" og så 301 viderestille dem??

6. december 2012 kl. 11.11 Gün Üret

Hej Flemming

Undskyld mit sene svar.

Hvis domænet aldrig har været i brug, så er der ingen værdi at hente ved en 301 viderestilling til hovedsiden. Der er selvfølgelig en fordel i, at besøgende der taster forkert, lander på den korrekte side.

Som du helt korrekt er inde på, vil du få mere ud af det ved at linke fra relevante indlæg på undersiderne på domænet.

En undtagelse kan være, hvis det nye domæne ligger meget tæt op af hoveddomænet. Så kan der være en fordel i at viderestille direkte til hoveddomænet, da du så undgår, at nogle af de besøgende går tabt, når de først skal klikke sig videre til hoveddomænet via et link. Dette følger egentlig blot de almene regler om online brugervenlighed, hvor man bør forsøge at gøre vejen til så kort som muligt.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.