Du kan søge VEU-godtgørelse, når du tager på kursus
VEU-godtgørelse er et økonomisk tilskud til voksne, som deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Arbejder du som selvstændig, er der ingen grænser for, hvor mange dage eller uger, du kan søge om VEU-godtgørelse.
Hvad er betingelserne for at få VEU-godtgørelse?
- Kurset skal være godkendt til VEU-godtgørelse
- Du må højst have en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Hvis du er højere uddannet, skal uddannelsen være forældet. Det vil sige, at du ikke må have brugt den eller elementer af den i dit arbejde inden for de seneste 5 år
- Du skal sende os din ansøgning om VEU-godtgørelse senest 4 uger efter sidste kursusdag.
- Du får VEU-godtgørelse for de timer, hvor du har tab af indtægt og arbejdsmulighed i din virksomhed, når du tager på kursus.
Hvis du sædvanligvis arbejder mindre end 37 timer om ugen, eller hvis du udfører noget af dit sædvanlige arbejde på kursusdagene, modregnes disse timer i VEU-godtgørelsen.
Hvad gør jeg?
Du skal selv tilmelde dig kurset og betale kursusgebyret.
Du kan finde langt de fleste kurser, som er godkendt til VEU-godtgørelse, på hjemmesiden
efteruddannelse.dk. Her kan du:
- søge kurser frem efter fagområde
- tilmelde dig kurser
- udfylde en elektronisk VEU-ansøgning, som sendes til os
Når uddannelsesstedet har bekræftet, at du har deltaget i kurset, udbetaler vi VEU-godtgørelsen. Godtgørelsen udbetales til dig personligt med fradrag af skat, hvis du er indehaver af en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S. Hvis din virksomhed er et ApS eller A/S, udbetaler vi godtgørelsen til virksomheden uden fradrag af skat.
Til de fleste kurser kan du desuden søge om befordringstilskud.
Du er velkommen til at skrive til os eller ringe på 7227 7800, hvis du har spørgsmål om VEU-godtgørelse.
Lise Lotte Frederiksen, a-kassekonsulent, Krifa Erhverv
1 kommentarer:
Det lyder jo meget godt, desværre er det straks vanskeligere, at finde en uddannelse som virker relevant.
Skriv kommentar