I hver af de fem regioner er der et væksthus. På en fælles hjemmeside fortæller de, hvad du kan bruge dem til: "Vi tilbyder målrettet vejledning til iværksættere og virksomheder, der har ambitiøse planer om fx at opdyrke nye markeder, opfinde nye produkter eller ansætte flere medarbejdere".
Hvert væksthus har sine tilbud og programmer. På Startvæksts hjemmeside kan du klikke dig videre til dit regionale væksthus. Her finder du også kontaktoplysninger.
Lokale erhvervskontorer
En anden mulighed for gratis vejledning er via dit lokale erhvervskontor. Igen er mulighederne forskellige, og det er forskelligt fra kommune til kommune, hvem man har valgt til opgaven. Du kan finde dit lokale erhvervskontor her:
- Erhvervskontorer i Region Nordjylland
- Erhvervskontorer i Region Midtjylland
- Erhvervskontorer i Region Syddanmark
- Erhvervskontorer i Region Sjælland
- Erhvervskontorer i Region Hovedstaden
Har du erfaring med kontakten til væksthus eller erhvervskontor, så del gerne dine erfaringer her på bloggen.
Early Warning
Oplever du, at din virksomheder er i en krisesituation, eller er du på vej ud i økonomiske vanskeligheder, kan du hente hjælp fra Early Warning. Early Warning er et tilbud fra væksthusene, som alle iværksættere i landet kan gøre brug af.
Early Warning har eksisteret siden 2007, og siden starten har mere end 2000 virksomheder modtaget hjælp. Early Warning har 10 vækstkonsulenter ansat i de fem regionale væksthuse, som yder hjælpen til virksomhederne i samarbejde med 120 frivillige rådgivere. De frivillige rådgivere er erfarne erhvervsledere, som typisk er eller har været selvstændige.
Læs mere på Early Warnings hjemmeside.
Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv


Skriv kommentar