23. juni 2011

Ny praksis ved udbetaling af VEU

Igennem flere år har vi haft den praksis, at alle selvstændige fik udbetalt VEU-godtgørelse til firmaet og ikke til egen konto. Hvis du har et enkeltmandsfirma eller et I/S, kan vi ikke gøre det fremover. VEU-godtgørelse vil i stedet blive udbetalt til dig personligt, hvilket betyder, at vi skal trække skat af godtgørelsen inden udbetaling. 
 
Er du ansat i dit eget selskab (fx. A/S eller ApS), kan vi fortsat udbetale VEU-godtgørels til firmaets NemKonto uden fradrag af skat. 
 
Når vi hidtil har udbetalt VEU-godtgørelse til firmaer og ikke til egne konti, er det fordi, det typisk har været en skattemæssig fordel, og lovgivningen om VEU tager ikke stilling til, hvordan udbetalingen skal ske. Skattelovgivningen tager dog stilling til spørgsmålet, så vi må ændre praksis.  
 
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til dette. Læs evt. mere om VEU i dette link.

Hasse Hagsteen, Erhvervschef, Krifa Erhverv
Skriv kommentar » Læs mere…

6. juni 2011

Brug Google Adwords - det virker!

Google Adword er et effektivt værktøj til at få flere kunder. Bruger du ikke allerede Adwords, så har vi et godt tilbud til dig: 650 kr.s gratis annoncering plus hjælp fra en Google konsulent til at komme i gang.

Her på bloggen har vi  tidligere haft en debat om, hvilken markedsføring der virker og ikke virker. Flere nævner, at hjemmesiden og Google Adwords er det, som virker bedst.

650 kr. gratis til Adwords + hjælp fra Google
Hvis du ikke har brugt Google Adwords tidligere, men gerne vil i gang, så har vi fået et rigtigt fint tilbud til Krifa Erhvervs kunder: 650 kr. til Adwords og hjælp til at komme i gang fra Google. Tilbuddet gælder indtil 31. december 2011. God fornøjelse!

To videoer om Google Adwords
Det er også vores erfaring, at hjemmesiden nok er den vigtigste salgskanal i forhold til at nå ud til kunderne og potentielle kunder med sit budskab. Man kan blive overrasket over, hvor mange der har besøgt hjemmesiden via en søgning på Google. Mange skriver aldrig en hjemmesides adresse, men googler altid. Det viser vigtigheden i, at kunderne finder det, de søger på Google.

[Video 1]  Succeshistorie: Smartguy.dk




[Video 2]  Sådan kommer du i gang med Google Adwords



Gratis tip til bedre placering på Google
Når kunderne søger efter dig, din virksomhed eller dine produkter på Google, gælder det om at få den bedst mulige placering, dvs. om muligt ligge øverst i søgeresultatet. Når du opretter et visitkort på Erhvervshandlen og oplyser din hjemmeside-adresse, linker vi fra vores hjemmeside til din hjemmeside. Det vil typisk betyde en bedre placering på Google.

Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv
4 kommentarer » Læs mere…