5. maj 2011

Ny selskabslov

Der har i længere tid været arbejdet på at sammenskrive Anpartsselskabsloven og Aktieselskabsloven til en sammenhængende lov - Selskabsloven.
 De første dellove trådte i kraft allerede 1. marts 2010, og her 1. marts 2011 kom fase 2 af Selskabsloven.

Selskabskapital
Fase 2 omhandler bl.a muligheden for at stifte selskaber, alene ved delvis indbetaling af selskabskapitalen. Dog skal der minimum indbetales 80.000,- kr. for et ApS og 125.000,- kr. for et A/S.

Vi har også tidligere her på bloggen fortalt om den nye konkurslov, som trådte i kraft 1. januar 2011. Nu bliver reglen om rekonstruktion, som var en del af denne konkurslov, også indarbejdet i Selskabsloven, og træder i kraft 1. april 2011.

Stiftelsesgebyr
Fra 1. april 2011 er der også indført stiftelsesgebyr på selskaber, således at det nu koster et gebyr på 670,- kr. pr. selskab, du vil stifte.
Stifter du således både et holdingselskab og et driftselskab, koster det altså 2 gange 670,- kr. i stiftelsesgebyr til Selskabsstyrelsen.

Det er stadig gratis at få et cvr nr til enkeltmandsvirksomheder.

Overvejer du at stifte selskab, er det en god idé at få en advokat med ind over det.
Som kunde i Krifa Erhverv har du mulighed for at benytte dig af vores aftale med advokatfirmaet ditselskab.dk, som er den del af Sankt Petri Advokaterne. De har specialiseret sig i oprettelse af selskaber.

Niels Henrik Kjær Lassen, a-kassekonsulent, Krifa Erhverv

1 kommentarer:

31. maj 2011 kl. 11.23 maxxmaler

Den samfundsmæssig skade som selskabloven har gjort mulig skulle har givet anledning at forbyde den konstruktion .
Den blå og røde made at sosialisere forkerte besluttninger finder vi kun i de gamle røde sowjetunion-de er tilsyneladende ingen som har taget konsquenzer af finanzkrisen.
Vi skal få en rigtig finanzkrise inden vi kann starte på de friske.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.