26. april 2011

Spar tid og besvær - tilmeld dig Betalingsservice!

Rigtig mange af Krifa Erhvervs kunder betaler deres a-kassekontingent med girokort, men der er åbenlyse fordele ved at betale gennem Betalingsservice.

Krifa Erhverv anbefaler vores kunder at tilmelde sig Betalingsservice. De åbenlyse fordele ved tilmelding til Betalingsservice er, at du ikke selv behøver at holde styr på girokort og betalingsdatoer. Du sikrer dig dermed at få betalt dit kontingent rettidigt.

Hvis du ikke betaler kontingent rettidigt
Hver måned sender Krifa Erhverv rykkerbreve til kunder, som ikke betaler deres kontingent rettidigt. Med rykkerbrevet får man en ny betalingsfrist og bliver pålagt et rykkergebyr på 100 kr.

Betales kontingentet stadig ikke, bliver man slettet som kunde i a-kassen (og eventuelt af efterlønsordningen og Extra Sikring). Herved mister man sin anciennitet og dagpengeret i a-kassen, og muligvis også muligheden for at blive tilmeldt efterlønsordningen igen.

Tilmeld dig Betalingsservice allerede i dag
... og spar tid og besvær med girokort, undgå rykkergebyr og sletning.

Tilmelder du dig Betalingsservice, vil du omkring den første i hvert kvartal modtage en opkrævning af kontingent for det kommende kvartal. Du vil desuden modtage en betalingsoversigt fra Betalingsservice, hvor du kan se, hvilket beløb der opkræves, og hvad kontingentet dækker.

Det er ganske enkelt - tilmeld dig Betalingsservice på vores hjemmeside allerede i dag - klik her.

Husk at holde øje med, at næste opkrævning fremgår af din betalingsoversigt fra Betalingsservice.

Lise Lotte Frederiksen, a-kassekonsulent, Krifa Erhverv

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.