22. marts 2011

Hvem har kontrollen over din økonomi?


Kom gratis til fyraftensmøde. Emnet er denne gang: Hvem har kontrollen over din økonomi? Uvildige.dk leder os igennem eftermiddagen. Uvildige.dk er netop kendetegnet ved at give en uvildig økonomisk rådgivning.

Som virksomhedsejer har du brug for, at der er en logisk sammenhæng mellem virksomhedens økonomi og din privatøkonomi, så du kan påvirke og planlægge en sikker fremtid med masser af udviklingspotentiale og råderum for såvel din virksomhed som for din familie.

Det kræver, at du får et klart og tydeligt overblik over den samlede økonomiske situation, så der kan planlægges ud fra dine - både professionelle og private - ønsker og interesser.

Kend til mulighederne
For at planlægge skal du kende til mulighederne. Inden for økonomi er der rigtig mange muligheder for at hente "gratis penge".

Krifa Erhverv vil gerne give dig chancen for at lære det basale om disse muligheder. Vi holder derfor i samarbejde med Uvildige.dk fyraftensmøder, hvor du har chancen for at få fif og tricks til, hvordan du kan få mere ud af de penge, du tjener i din virksomhed. Det kan hurtigt blive den bedste timeløn, du har fået i lang tid.

Eftermiddagens program:
  • Kend din virksomheds regnskab.
  • Skab økonomisk gennemskuelighed og tjen penge på det.
  • Forhandling med banken.
  • Pensionsopsparing eller ej?
  • Leasing eller køb?
Vi har kaffepause undervejs, hvor der bliver god tid til networking. Dagen starter med en sandwich. Du er velkommen til at invitere 2 gæster med - gratis.
Møderne finder sted fra kl. 16.30 til 19.00 på følgende datoer og adresser:
  • 13. april 2011 i Aalborg. Adresse: Kristelig Fagbevægelse, Gasværksvej 4, 2, 9000 Aalborg.
  • 14. april 2011 i Kolding. Adresse: Kristelig Fagbevægelse, Merkurvej 21, 6000 Kolding.
  • 27. april 2011 i Ballerup. Adresse: Kristelig Fagbevægelse, Energivej 15, 1. sal, 2750 Ballerup.
  • 28. april 2011 i Århus. Adresse: Kristelig Fagbevægelse, Sintrupvej 71, 8220 Brabrand.
Tilmelding
Du tilmelder dig og dine eventuelle gæster via dette link. Tilmelding sker efter "først til mølle"-princippet.

Om Uvildige.dk
Du kan læse mere om Uvildige.dk på deres hjemmeside.

Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.