16. september 2010

net-I-værk nye input til hverdagen


net-I-værk er et gratis tilbud til dig som kunde i Krifa Erhverv om at være med i et professionelt netværk. Ved et net-I-værk-møde i Kolding gik det næsten helt i FISH.

Gennem net-I-værk mødes du med andre selvstændige i et forum, som kan give øget salg og nye kontakter. Netværkene kan have mange funktioner. Det afhænger helt af, hvem der er med. Der kan være fokus på at dele erfaringer med hinanden eller at finde nye udviklingsmuligheder. net-I-værk har grupper i Aalborg, Randers, Århus, Kolding og Ballerup.

Der gik fisk i netværksmødet Forleden var der fra kl. 8 til 10 møde for de to netværksgrupper i Kolding. Kristelig Fagbevægelses nye afdelingskontor i byen lagde rammer til arrangementet, der til deltagernes store overraskelse begyndte ude på p-pladsen.

Deltagerne blev bedt om at stille sig i en rundkreds og udstyret med forklæde og engangshandsker. Og så skulle der kastes med fisk! Fisken skulle kastes til en anden deltager, mens man råbte sit firmas slogan. På den måde blev dagens tema om FISH-konceptet slået an. FISH er en måde, man kan have tilgang til sit arbejde på, et værktøj og en filosofi, der bygger på leg, at være nærværende over for kunder og kolleger, at gøre kunderne glade og en måde at vælge sin (positive) holdning til hverdagen på.

Men hvad siger deltagerne til net-I-værk og fiskekast?

Nye input til hverdagen
Else Marie Larsen kommer fra ProRex i Christiansfeld, der er en produktions-og distributionsvirksomhed for kristen litteratur med to ansatte:

- I net-I-værk får jeg input og sparring. Selvom vi kommer fra forskellige brancher, er udfordringerne og opgaverne, vi står med, ofte identiske. For mange er PR og marketing en stor resursemæssig udfordring. Så derfor er alle gode ideer, der ikke koster penge, virkelig guldkorn, jeg kan tage med herfra og bruge. FISH-arrangementet i dag var inspirerende. For vi kan ikke ofte nok blive mindet om at have fokus på det positive. Gennem legen lærer og husker vi.

Netværk og markedsføring
Bernt Lassen kommer fra Medarbejderferie i Vejen, der er en virksomhed med to ansatte, der administrerer ferietilbud til medarbejdere i skandinaviske virksomheder.

- Jeg kommer i net-I-værk, fordi det er en måde at markedsføre sig på og at lære at blive bedre til at netværke. Det er spændende at komme og høre om andres erfaringer og selv bidrage med det, jeg kan. Der er mange brugbare indlæg. FISH var spændende at høre om. Ikke mindst den positive tilgang til det at arbejde. Sidste gang handlede det om at bruge lean og at blogge på nettet. Jeg glæder mig allerede til det næste netværksmøde.

Testede elevatortalen
Jette Trillingsgaard fra firmaet Assisting Interim Marketing i Kolding arbejder til dagligt med tids- eller projektbaseret marketing i virksomheder.

- Da vi begyndte vores netværksgruppe, var vi meget fokuserede på vores udbytte af møderne. Vi bestemte, at vi ville handle hos hinanden – og anbefale hinanden videre i andre netværk. Det skulle ikke være en snakkeklub. Men efterhånden har det ændret sig til, at vi i stedet bruger hinanden til sparring, og vi bruger hinandens spidskompetencer til at komme med indlæg, ligesom vi tester forskellige ideer af på hinanden.

- I dag fik jeg mest ud af snakken bagefter, hvor vi skulle fortælle begejstret om vores egen virksomhed. Det var en uforpligtende måde at teste "elevator-talen" af på – og få feedback fra de andre i gruppen. Det var interessant at opleve andres reaktioner på forskellige indgangsvinkler. Og ikke mindst tage begejstringen for talen med hjem i virksomheden – og bruge ved næste opkald til kunderne.

Læs mere om FISH her

Læs mere og tilmeld dig net-I-værk
Skriv kommentar » Læs mere…

10. september 2010

Flot omtale af Krifa Erhverv

Erhvervsbladet har lavet en sammenligning af de fire a-kasser, som henvender sig til selvstændige. Jakob Kjær Eskildsen, professor ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet, har medvirket.

I sammenligningen fremgår det, at:
  • Kristelig A-kasse indtager en flot 3-placering i tilfredshedsundersøgelsen blandt samtlige a-kasser.
  • Kunder i Kristelig A-kasse er mere tilfredse end i de tre andre a-kasser for selvstændige.
  • Kristelig A-kasse omtales som billigst i forhold til de andre a-kasser for selvstændige.

Læs hele artiklen.

Hasse Hagsteen, erhvervschef, Krifa Erhverv
Skriv kommentar » Læs mere…